Skulpturerne af bronze er oftest figurative og til tider fabulerende, men altid med fokus på det kunstneriske formsprog og de mere abstrakte kvaliteter. De er fortællende, når man betragter dem tæt på, og har samtidigt flotte linjer og helheder, som har en æstetisk virkning set fra større afstande.
Bronzen er et vidunderligt materiale til at opnå en levende, stoflig overflade, der har sin egen skønhed uafhængigt af formen. Det er et levende og foranderligt materiale, der står flot til naturens omskiftelige farver og former.
Nedenfor vises et udpluk af Anne Sofies forskellige skulpturer - både til salg og i privateje. Du kan altid besøge galleriet for at se mere i samme stil. Hvis du vil have en mere specifik idé om, hvad vi har, så tjek fb og instagram, hvor vi ofte lægger billeder af nyere skulpturer op.